Om Hip Hop Hub

Rapolitics driver det første landsdækkende netværk for hiphopaktører i Danmark. Netværket er både et fællesskab og et kunstnerisk partnerskab, som samarbejder på tværs af udtryk og geografi om projekter og produktioner.

Fra 2016-2019 har netværket med støtte fra Nordea-fonden haft et særligt fokus på at udfordre, ny-fortolke og aktualisere dansk kulturarv gennem hiphopkulturens udtryksformer. I den forbindelse har vi blandt andet engageret 7.900 unge, afviklet 157 workshops og seminarer, skabt over 250 nye fortolkninger af den danske kulturarv, støttet 100 ungedrevne hiphopprojekter i hele landet og produceret flere sæt undervisningsmaterialer foruden Danmarks første hiphopsamling kurateret af unge. Læs meget mere om hiphopsamlingen her.

Netværkets målsætninger

  • At samle og styrke hiphopaktører i hele landet og skabe samarbejde på tværs

  • At give unge et talerør og etablere en platform for medborgerskab og alternativ demokratiforståelse via hiphop

  • At skabe refleksion og debat samt invitere til dialog drevet af unge med forskellige baggrunde fra hele landet